To års fængsel for skattesvig

To års ubetinget fængsel samt tillægsbøde på otte millioner. Det var dommen i Vestre Landsret til Ole Nielsen fra Thisted. Han blev dømt for skattesvig der foregik da han var ejer og direktør for Euro Industrier i Fjerritslev.  

Ole Nielsen er dømt for skatteunddragelse i 2000 og 2001 på 2,7 millioner kroner. 
Derudover dømtes han også for momssvig på 5,2 millioner kroner.
 
Ulovlighederne foregik da Ole Nielsen var ejer og direktør for Euro Industrier i Fjerritslev. Firmaet startede i 1996, og erklæret konkurs i 2002.

Firmaet beskæftigede sig især med at udleje arbejdskraft til arbejdspladser i Norge, og der eksisterede også et norsk datterselskab.

Politiet foretog ransagning i 2002 og beslaglagde regnskabsmateriale efter en henvendelse fra Skat.

Fidusen har bl.a. været at timelønninger er blevet omskrevet til skattefrie diæter, ligesom mange lønninger blev udbetalt i kontanter og sort.


Seneste nyt

fra Nordjylland