To års fængsel til falsk politibetjent

En 26-årig mand fra Aalborg Øst er blevet idømt to års fængsel, efter at han blandt andet har udgivet sig for at være politibetjent.

Søndag stjal en 26-årig mand 1500 kroner fra en 54-årig mand, men blev senere på dagen anholdt af politiet. Mandag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han indrømmede tyveriet og at han havde udgivet sig for at være politibetjent.

Grundet den 26-åriges tilståelse modtog han med det samme sin straf, som var 60 dages fængsel. Derudover blev han også kendt skyldig i nogle andre tyverier.

Den 26-årige mand var løsladt med en prøvetid på et år og otte måneder, så derfor skal han nu to år i fængsel sammenlagt.


Seneste nyt

fra Nordjylland