To års forlængelse til Christian Lie

AaB Ishockey har forlænget aftalen med Christian Lie for yderligere to sæsoner.

<b>Christian Lie forlænger</b>
AaB og sportsdirektør Ole Nielsen har fået endnu en spiller på plads til den kommende sæson.

Således har AaB forlænget aftalen med 24-årige Christian Lie for yderligere to sæsoner.

- Vi har en tro på, at Christian i de kommende sæsoner kan indfri de forventninger, vi har til ham og for alvor slå igennem, siger Ole Nielsen på baggrund af det forlængede samarbejde med Christian Lie, der allerede er noteret for 370 officielle kampe, 47 mål og 51 assists i AaB-dragten.

- Desværre fik Christian ødelagt det meste af den forgangne sæson af skader, men kan det lykkes for ham at forbedre den fysiske del, så kan han gå en stor sæson i møde, vurderer Ole Nielsen og tilføjer.

- Christian er meget indstillet på at lægge ekstra energi i sommertræningen, og dén faktor kan forhåbentlig være med til at give bonus senere.

Christian Lies nye kontrakt udløber den 30. juni 2010.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord