Årskort rekord i Aalborg Zoo

2011 blev året, hvor Aalborg Zoo solgte flere årskort end nogensinde før.

Årskort nummer 25.000 i 2011 er netop blevet solgt i Aalborg Zoo. Køberne var Kirsten og Frank Madsen fra Dall Villaby, som blev mødt at butiksbestyrer Birgitte Petersen og Direktør Henrik Johansen, der i anledningen havde blomster med til køberne, som derudover fik et år ekstra på de årskort de netop havde købt.

25.000 solgte årskort på et år er det største antal nogensinde i Aalborg Zoos 75 år lange historie, og resultatet vækker både glæde og tilfredshed hos Direktør Henrik Johansen, som håber og tror at Aalborg Zoo inden årets udgang nærmer sig 26.000 solgte årskort.

- Vi lagde ved årets begyndelse en klar strategi og markedsføringsplan for, hvordan vi skulle få solgt flere årskort, og det er således en med stor tilfredshed vi kan konstatere, at det har virket. Vi ser således frem til 2012, hvor vi med opførelsen af vort nye rovdyranlæg har tiltro til, at vi vil kunne øge antallet af solgte årskort yderligere, siger Direktør Henrik Johansen.


Seneste nyt

fra Nordjylland