Asbestsyge bliver snydt for erstatning

Hundredvis af nordjyske værftsarbejdere er blevet ramt af lungehindekræft, der skyldes asbest. Kun godt halvdelen har fået erstatning.

45 procent anmelder
En undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse lavede for to år siden, viser at 45 procent af alle tilfælde af lungehindekræft ikke anmeldes til arbejdsskadestyrelsen, selvom lægerne har pligt til det.

Mistede sin mand og fik ingen penge
Lungehindekræft kostede Astrid Edberg Jensens mand livet tilbage i 1973. Hun stod tilbage med tre børn og et hus, men hun fik ingen økonomisk hjælp. Mandens sygdom blev nemlig ikke anmeldt som arbejdsskade.

- Der var ikke nogen, der vidste noget om sygdommen, der kunne sige - Det er nok en arbejdsskade, siger Astrid Edberg Jensen.

Lovforslag får kritik
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen barslede i august sidste år med et lovforslag, der skal sikre automatisk anmeldelse af lungehindekræft. Forslaget får en kølig modtagelse af Lene Hansen fra socialdemokraterne.

- Vi har jo ikke set lovforslaget endnu, men så vidt vi ved, så tager det kun højde for de tilfælde, kommer i fremtiden. Det kan vi ikke bruge til noget, Danmark skal være asbestfrit.


Seneste nyt

fra Nordjylland