Asetek kåret som en af Europas bedste virksomheder

 Asetek kåret som en af Europas bedste virksomheder

Virksomheden i Brønderslev har fået den prestigefyldte Red Herring's "Top 100 startups in Europe"

Prisen gives til 100 virksomheder i EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika), der vurderes til at stå foran eksplosiv vækst. Prisen er tidligere givet til eBay, Google og Skype.

- Hele teamet bag Asetek er stolte over at blive nævnt blandt denne gruppe af elite-virksomheder, hvor kun 4 andre danske virksomheder er sluppet gennem nåleøjet, udtaler André Eriksen, Aseteks stifter og CEO.

Prisen overrækkes til Asetek ved en ceremoni på Malta.

Asetek er grundlagt i 2000 og er nu en ledende leverandør af køleløsninger og støjreducerende løsninger til computere. Asetek har hovedkvarter Brønderslev og har salgs- & marketing kontor i Silicon Valley samt salgs- og produktions repræsentationer i Taiwan og i Kina.


Seneste nyt

fra Nordjylland