Asiatisk tv-hold på plejehjemsbesøg

Et tv-hold fra Singapore var i Nordjylland for at lave historier om Aalborg Kommunes tilgang til ældrepleje. Foto: Bruno Stagsted

Et tv-hold fra Singapore var i Nordjylland for at lave historier om Aalborg Kommunes tilgang til ældrepleje. Foto: Bruno Stagsted

1 af 2

TV-folk fra Singapore besøgte Fremtidens Plejehjem i Nørresundby og rehabiliteringscentret i Mou for at formidle den nordjyske model for ældrepleje og genoptræning.

Tirsdag formiddag fik Fremtidens Plejehjem i Nørresundby et noget usædvanligt besøg. Et tv-hold fra Singapore havde taget den lange rejse for at lave tv-historier om plejehjemmet og Aalborg Kommunes måde at tænke ældrepleje på.

Aalborg Kommunes strategi er at skabe en aktiv aldring med ældre, der i stedet for at få hjælp til det meste, får hjælp til selvhjælp. Samtidig er Fremtidens Plejhjem bygget sammen med restauranten Victors Madhus, et bibliotek og en tandpleje. Alt sammen for at integrere plejehjemmet mere i det omkringliggende samfund.

- Det er jo helt anderledes end man traditionelt har tænkt ældrepleje. Tidligere har man ment, at når man blev gammel, skulle man have ro, men det er jo netop aktiviteter, der er med til at give  livskvalitet, siger rådmand for ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, Thomas Krarup (Konservative).

Anledningen til singaporeanernes besøg er netop, at Thomas Krarup midt i november tager til Singapore for at deltage i en konference om ældrepleje. TV-holdet er derfor rejst til Danmark for at lave historier, der skal udbrede kendskabet til den danske og især den nordjyske måde at gøre tingene på.

Inden tv-holdet igen drog hjemad, nåede de også en tur til Mou, hvor Rehabiliteringscenter Aalborg ligger. Her har man en næsten højskoleagtig tilgang til genoptræningen og udover at træne traditionelt også bruger meget tid på at træne dagligdags opgaver, som borddæking, påklædning, tandbørstning og andre ting, der gør det lettere for borgeren at vende tilbag til et selvhjupent liv.

Flere nyheder fra TV2 Nord