Asylansøgere allerede på vej

Allerede indenfor to uger ventes de første asylansøgere at flytte ind i det nye asylcenter i Ranum.

Det er ikke engang en uge siden, at politikerne i Vesthimmerlands Kommune sagde ja til et asylcenter i Ranum, og allerede indenfor to uger flytter de første asylansøgere ind.

Ifølge Udlændingestyrelsen ventes de første asylansøgere at kunne flytte ind i det nye asylcenter i Ranum "i starten af oktober". Det meddeler Udlændingestyrelsen. Asylansøgerne flytter ikke alle ind på én gang, men over nogle uger.

Asylansøgerne kommer hovedsageligt fra lande som Iran, Afghanistan, Syrien og Rusland.

Udlændingestyrelsen har udset boligerne i Ludvig Müllers Have i Ranum som et kommende asylcenter for op til 200 asylansøgere.

Det bliver Vesthimmerlands Kommune, der skal stå for den daglige drift af asylcenteret mens omkostningerne bliver dækket af Udlændingestyrelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland