Nu hvert 3. år
Børn og unge på centret får normalt en ny diagnose hver 10. år, for at se om der er sket en udvikling, der gør at de skal have et andet behandlingstilbud. Men lige nu oplever centret at kommuner beder om at få en ny allerede efter 3 år.

Rediagnosticerer
-Det vi har set i enkelte tilfælde er, at kommunerne vælger at gå ind og rediagnosticere børnene for at se om diagnosen nu er den rigtige, for at se om de er rigtigt anbragt, siger afdelingsleder Thomas P. Sørensen, Børne- og Ungdomscenteret i Ranum til TV2/NORD.

Også økonomi
-Jeg tror det er en samlet vurdering af den samlede situation der gør at man kigger på det, men det er klart at økonomien den spiller også en rolle her, siger formanden for Kommunekontaktrådet i Nordjylland, Egon Pleidrup til TV2/NORD.

4000 kr. i døgnet
Der er rigtig mange penge at spare hvis børnene kan klare sig med andre tilbud. Med en pris på 4000 kroner i døgnet, når et anbragt barn op på at koste knap 1 1/2 million kroner om året for den kommune der har anbragt barnet.

Høj personalenormering
- Mange af de børn vi har, er meget støttekrævende så vi har en høj personalenormering. Og for at sikre fagligheden så bliver vi nødt til at have ansat det antal pædagoger vi skønner, er nødvendigt.
Og det koster en del penge. siger afdelingsleder Thomas P. Sørensen, Børne- og Ungdomscentret i Ranum til TV2/NORD.

Ødelægger institutionerne
De nye kommuner indgik en aftale i forbindelse med kommunalreformen, om ikke at ødelægge de institutioner de arvede efter amterne ved at tage patienter ud af dem.
Men nogle af kommunerne forsøger alligevel. For selv om de bliver kompenseret af staten for deres udgift, så mener de slet ikke det er nok.

Trænger til ressourcer
-Det er det hele klare signal om at de sundhedsaftalesystemer vi har de trænger til en økonomitilførsel, og her er det jo staten vi skal forhandle med, siger formanden for Kommunekontaktrådet i Nordjylland, Egon Pleidrup til TV2/NORD.