Autocampere parkerer stadig gratis ved Grenen

Foto: TV2/Nord

Det lykkedes ikke Frederikshavn Byråd at blive enige om at indføre en parkeringsafgift til autocampere for at holde på parkeringspladsen ved Grenen i Skagen om natten.

Forslaget var til debat på byrådsmødet i aftes, men er nu tilbage i Teknisk Udvalg.

Forslaget lød på, at man på forsøgsbasis opkrævede 96 kroner om natten, men byrådet kunne ikke blive enige. Det skriver Kanalfrederikshavn.dk.
 
- Det her er tudetosset. Det giver ingen mening. Hvorfor er det lige netop én plads i Skagen, vi tager fat i. Der holder også mange både autocampere og campingvogne på eksempelvis rastepladsen mellem Frederikshavn og Elling, sagde Bjarne Kvist fra Socialdemokraterne.

Per Nilsson fra Venstre synes derimod, at forslaget kunne bruges til at se på, hvordan autocampisterne ville reagere på en afgift for at parkere på parkeringspladsen om natten og så senere brede det ud til andre steder også. 

Uenigheden betyder, at der ikke i denne sæson kommer p-afgifter på parkeringspladser i år, I stedet for skal kommunen se på andre ordninger sammen med turistbranchen og Atuocamperrådet.

Har du et godt tip?