Autoforhandler anholdt

En berygtet autoforhandler er i dag blevet anholdt i Aggersund. Kommunen ville fjerne biler fra hans grund, men efter at have sat sig imod blev han anholdt.

En berygtet autohandler fra Aggersund er i dag blevet anholdt. Anholdelsen skete i forbindelse med, at Vesthimmerlands Kommune ville fjerne 50 biler fra ejendommen, hvor bilerne i lang tid havde hobet sig op.

Der har tidligere været problemer med autohandleren, og hans grund har været en øjebæ for mange borgere i kommunen.

Kommunen ville fjerne bilerne af miljøhensyn og fordi de stod i vejen.

Han har tidligere udvist truende adfærd og har blandt andet været dømt for at true en journalist fra TV2/Nord med jagtgevær.

Kommunen var derfor mødt op sammen med betjente fra Nordjyllands Politi.

- Han chikanerede kommunens folk og den medbragte lastbil så meget, at vi måtte anholde ham, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Kristensen til TV2/Nord.

Han sidder nu i detentionen i Aalborg, og politiet overvejer, hvad han skal sigtes for.


Seneste nyt

fra Nordjylland