Awesome Annie vinder Grand Circle

I det syvende løb Grand Circle 3-års Hoppechampionat 2015 på Aalborg Væddeløbsbane vandt hesten Awesome Annie. Målfotos måtte findes frem for at afgøre løbet.

Til søndagens travløb var det syvende løb af 11 dagens helt store begivenhed. Det var Grand Circle for de bedste tre-årige hopper, hvor der blev konkurreret om 140.000 kroner.

Det var hestes Awesome Annie med rytter Christoffer Eriksson, der var favoritten til at vinde. Det blev også den, der løb med sejren, men der var tæt løb.

- 100 meter før mål havde jeg ikke forestillet mig, at Awesome Annie skulle vinde, siger kommentator Hans Peter Rytter.

Hesten Amalie Bork så ud til at være klare vinder, da løbet først var i gang, men på de sidste 100 meter fik Awesome Annie gang i benene. Hun indhentede, så hun nåede dem lige inden målstregen, hvor alle gav alt, hvad de kunne for at vinde den store præmie. Det var så tæt, at der måtte målfotos til for at afgøre løbet.

- Men de sidste 100 meter kan også være hårde for en træt hest, og så kan hestene med mere energi jo vinde frem, siger Hans Peter Rytter.

Se hvor tæt det var i videoen i toppen af artiklen.


Seneste nyt

fra Nordjylland