Spritkontrol: Både bilister og indbrudstyve i fælden

Spritkontrol i Skagen lørdag morgen d. 20. juli. Foto: Per Frank Paulsen

Fra midt på natten mellem fredag og lørdag har Nordjyllands Politi og Motorstyrelsen været på stor kontrol ved Skagen.

Flere bilister med en for høj promille er blevet stoppet af Nordjyllands Politi natten til lørdag.

Vi har taget en hel del, men præcis hvor mange melder vi først ud senere.

Sektionsleder fra færdselsafdelingen i Nordjyllands Politi, Jan Stagsted.

Uge 29 betyder tusindvis af besøgende i Skagen, og ganske som sædvanlig har politiet og Motorstyrelsen været på kontrol.

Natten til lørdag gik man i gang med en stor indsats, og lørdag formiddag er man stadig i gang.

- Vi har taget en hel del, men præcis hvor mange melder vi først ud senere, fortæller sektionsleder fra færdselsafdelingen i Nordjyllands Politi, Jan Stagsted, til TV2 Nord.

Hvor længe politiet bliver ved med at vinke folk ind til siden, er stadig uvist.

- Det kommer an på trafikken, hvor længe vi bliver ved, men nok omkring middagstid, siger Jan Stagsted. 

  Foto: Per Frank Paulsen

Også et par stykker er blevet sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

- Vi har snuppet nogenlunde det, vi forventede, når man sammenligner med de tidligere år, forklarer Jan Stagsted.

Indbrudstyve stoppet

En bil på vej væk fra Skagen tiltrak sig også særlig opmærksomhed.

- Vi kunne se, at de tydeligvis drejede væk, da de så kontrollen, og vi fik så alligevel stoppet dem. Det var indbrudstyve, som var på vej væk med deres udbytte, fortæller Jan Stagsted.

Læs også Bil-kontrol i uge 29: - Det er en af de store

Mens politiet har ført spritkontrol, har Motorstyrelsen tjekket om de forskellige køretøjer har papirerne i orden.

Hvor mange bøder, de har måtte udstede, er endnu ikke offentliggjort.

00:56

VIDEO: Kom med på spritkontrol ved Skagen.  Foto: Per Frank Paulsen

Luk video

Forsiden lige nu