Bæredygtigt Landbrug: Økologi giver ikke bedre miljø

Skift mellem økologisk drift og konventionel drift på en mark fjerner miljøgevinsten. En økologisk omlægning er nemlig langt fra altid permanent.

De nordjyske landbrug bliver økologiske - en efter en. Staten giver millioner i tilskud, men anstrengelserne og pengene giver ikke mere økologi til samfundet, mener både konventionelle landmænd og økologer.

Klaus Aage Bengtson fra Hals er økologisk storbonde - med en god forretning og tilskud fra staten. Ifølge ham er der ofte kun økologi på en mark i en afgrænset periode, og så forsvinder miljøgevinsten.

- Det virker da her og nu. Men det virker ikke på sigt, siger han til TV2 Nord.

Omkring 10 procent af det samlede landsbrugsareal i Danmark er økologisk. Alene i år har 1000 landmænd søgt støtte til at lægge gård, dyr og marker om til økologi. Tilskuddet til de økologiske arealer i hele landet forventes i år at blive 315 millioner kroner. I 2016 opgjorde Landbrug og Fødevarer antallet af nordjyske, økologiske bedrifter til at være 647, og tallet forventes at være endnu højere nu.

Men en økologisk omlægning behøver ikke at vare mere end nogle år, og så er der ikke noget forbedret miljø at hente, mener organisationen Bæredygtigt Landbrug. 

- Når man så har kørt det i fem år, så lader man det gå tilbage til konventionelt og så finder man et nyt stykke jord, forklarer formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede, til TV2 Nord.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at der skal en lovændring til, hvis landmændene laver et såkaldt kør-rundt-system, hvor de hæver tilskud fra staten, hver gang de omlægger en ny mark til økologi. For den økologiske drift er vigtig for naturen.

- Man skal ikke kun se på prisen, men også på andre miljøgevinster ved omlægningerne, som for eksempel større biodiversitet, og dermed bedre vilkår for fulge og insekter, siger Thorkild Kjeldsen, formand for den nordjyske afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, til TV2 Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland