Bæredygtigt tøj er en succes

Tøjfirma i Klitmøller har fået vokseværk. Målet er af få tøjet ud over Danmarks grænser.

Det er bare 3,5 år siden, tøjfirmaet ELSK blev født i Klitmøller. Nu er to investorer blevet en del af ejerkredsen, og håbet er, at tøjet når til udlandet.

ELSK laver tøj af økologisk bomuld, og der bliver kun lavet 200 styk af hvert design.

En af de to investorer er Per Kalstrup Christiansen, og fremover kan man finde tøj fra ELSK på hylderne i hans butik i Blokhus.

- Jeg tror på, at vi i fremtiden er nødt til at tænke mere ansvarligt indenfor mode. Derfor går vi ind i samarbejdet med ELSK, siger han.

 

I første omgang rykker designet altså til Blokhus – men ambitionerne er endnu større.

- Nu har vi muligheden for at komme ud over Nordjyllands grænser, og måske også nå til udlandet, så det er vores mål, siger Per Kalstrup Christiansen.


Seneste nyt

fra Nordjylland