Bagere presses på brødet af discountbutikker

Bagerbutikker presses hårdt af discountkæder, der sælger nybagt brød

Det dufter allerede af brød i Lidl og Netto. Og snart møder kunderne den også i Rema og Fakta, fortæller P4 Nordjylland.

- Vi har det allesammen svært i tiden, siger bager Preben Ramskov i Hjallerup.

Han er nordjysk formand for de omkring 80 bagere i Danske Bager og Konditormestre.

- Jeg tror, der er flere, der lukker, end der allerede har gjort. Det har været et par hårde år, siger han.

Hver tredje bagerbutik i Danmark er lukket gennem de sidste ti år, og direktør i analysevirksomheden Retail Institute Scadinavia Henning Bahr vurderer, at den udvikling fortsætter.

- Den traditionelle bager, som allerede er udfordret, vil få det svært medmindre, de er specialister og virkelig har en høj kvalitet, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland