Baneløber får karantæne

Den 16-årige mand fra Dronninglund, der løb ind på banen i forbindelse med fodboldkampen mellem AaB og FCK, har fået national karantæne mod at indfinde sig til fodboldkampe i Danmark.

Karantænen er meddelt på baggrund af, at den unge mand løb på banen ved kampen den 4. marts og slog ud efter en anden spiller samt at dette medførte afbrydelse af kampen.
Denne afbrydelse af kampen medførte samtidigt at AaB blev meddelt en straf på 10.000 kr. for ureglementeret afbrydelse af kampen.

Ifølge politiets oplysninger er, den unge mand tidligere straffet for vold i 2011, og denne dom er medtaget i overvejelserne for meddelelsen af karantænen.

Karantænen mod den unge mand betyder, at han inden for et periode af 2 år ikke må opholde sig ved idrætsbegivenheder og inden for et område af 500 meter fra det sted, hvor begivenheden afholdes.

Karantænen gælder alle fodboldlandskampe, fodboldkampe med deltagelse af hold fra superligaen, 1. division og 2.division, træningskampe og internationale kampe i UEFA regi


Seneste nyt

fra Nordjylland