Bankrøver meldte sig selv

En 33-årig mand fra Aalborg meldte sig selv til politiet, efter han røvede Spar Nord Bank i Vodskov.

Halvanden time på fri fod
Halvanden time, så lang tid fik en 33-årig mand som bankrøver på fri fod.

Truede sig til penge
Manden truede sig med en kniv til et ukendt beløb i Spar Nord Banks filial i Vodskov ved 13-tiden onsdag eftermiddag. Han stak af til fods med udbyttet i en plasticpose.

Massiv politijagt blev for meget
Politiet indledte en massiv jagt på manden, og klokken 14.30 blev det for meget for den 33-årige bankrøver. Han opgav ævred og meldte sig selv på politigården i Aalborg.

Han vil nu blive afhørt af politiet og fremstillet i grundlovsforhør torsdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland