Bankrøveri i Hørby

Nordjyllands Politi leder efter en røver, der torsdag formiddag sprøjtede med peberspray og lavede kassedyk i Sparekassen Vendsyssel i Hørby. Foto: TV2/Nord

En mand sprøjtede formentlig med peberspray, da han torsdag formiddag røvede sparekasse.

Sparekassen Vendsyssel på Hjørringvej i Hørby var torsdag formiddag udsat for røveri. En mand kom ind i banken og sprøjtede en væske mod personalet, formentlig peberspray, oplyser vagtchef, Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Efterfølgende lavede han et kassedyk og løb fra stedet med et ukendt beløb. Han flygtede i sydlig retning ad Enebærvej, og han er ikke set siden, oplyser vagtchefen.

Manden beskrives som 25-30 år gammelog omkring 170 centimeter høj, og han var iført en rød træningsdragt med hue.

Hvis man har set røveren, modtager politiet oplysninger på telefon 114.

Har du et godt tip?