Beboere evakueret på Skelagervej

En voldsom brand brød fredag ud i en lejlighed i Aalborg

Samtlige beboere i en etageejendom på Skelagervej i Aalborg måtte fredag aften evakueres fra deres lejligheder på grund af brand.

Det oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi.

Branden opstod i lejligheden på første sal i nummer 129, og den opstod i køkkenet - formentlig i forbindelse med madlavning, men brandårsagen er ikke kendt endnu.

- Politiet har været til stede i stort antal, brandvæsnet har fået styr på flammerne, og der resterer nu udluftning, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Ingen personer er kommet til skade eller har været i fare, til gengæld er der omfattende skader på bygningen.


Seneste nyt

fra Nordjylland