Beboere evakueret ved brand i Aalborg

Foto: Per Frank Paulsen

Natten til fredag var der voldsom brand i tre biler i et garageanlæg,

Branden havde godt fat i et garageanlæg på Filstedvej, Aalborg Beredskab ankom til brandstedet natten til fredag. Meldingen kom ind klokken 1:30 i nat.

Branden opstod i en bil i garageanlægget, men spredte sig hurtigt til to andre biler.

- Branden var overtændt, og beboerne i den nærliggende boligblok oplevede meterhøje flammer, siger Peter Reinov

Den første del af indsatsen var at afskærme branden fra boligblokken ved siden af garageanlægget. Derfor tog brandmændene vandkanoner i brug, og fik politiet til at evakuere beboerne i den nærliggende bygning, det oplyser Peter Reinov, indsatsleder ved Aalborg Beredskab.

- Det var heldigt, at der ikke var vinduer i endegavlen. For strålevarmen var så voldsomt, at det kunne have antændt gennem et vindue, siger Peter Reinov.

Slukningsarbejdet tog to timer. De tre personbiler og garageanlægget er totalt udbrændte. Der var ingen tilskadekomne efter branden.

Den voldsomme røgudvikling fra branden, var anledning til yderligere udrykninger for Aalborg Beredskab. På et plejehjem i Gug og på Finlandsgade i Aalborg var der meldinger om røg, som viste sig at stamme fra branden på Filstedvej.

Politiet efterforsker nu, om der kan være tale om en påsat brand.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord