Beboere evakueret ved brand i Nørresundby

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 3

En brand i en frisørsalon i Nørresundby betød mandag morgen evakuering af beboerne. Politiet kan ikke udelukke, at branden er påsat.

Beboerne i en etageejendom på Vestergade i Nørresundby måtte tidligt mandag morgen forlade deres hjem på Vestergade, efter en frisørsalon brød i brand.

Beboerne var evakueret i cirka 20 minutter på grund af røgudvikling.

- Vi kan ikke udelukke, at branden er påsat - for eksempel af noget fyrværkeri, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Badsberg.

Ruden til frisørsalonen var knust, men om det er en person, der står bag, eller om det er brandens skyld, kan vagtchefen ikke sige mere om på nuværende tidspunkt.

- Nu skal de tekniske undersøgelser påvise brandårsagen, siger vagtchef Poul Badsberg.

Flere nyheder fra TV2 Nord