Beboere opløste masseslagsmål på asylcenter

En større gruppe beboere på asylcentret i Thisted kom mandag aften i masseslagsmål.

Mandag aften ved 19-tiden blev Midt- og Vestjyllands Politi kaldt ud til et masseslagsmål på asylcentret i Thisted.

- Vi får at vide, at der er 10-15 mennesker i slagsmål, så vi sender alt disponibelt mandskab mod Thisted, fortæller vagtchef Carsten Henriksen.

- Men før vi ankommer har en anden gruppe beboere blandet sig og fået dem snakket ned på jorden, så slagsmålet blev opløst, siger han videre.

Ingen kom alvorligt til skade i slagsmålet og mandag aften er der ikke rejst nogen sigtelser i sagen.

- I morgen (tirsdag red.) skal asylcentret og lokalpolitiet finde ud af, hvad der udløste slagsmålet og tage stilling til om der skal sigtes nogen, siger vagtchefen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord