Bedre end gennemsnittet

Hjørrings industri er kommet godt gennem finanskrisen. Beskæftigelsen er samlet set fastholdt, mens den er faldet kraftigt på landsplan.

Hjørrings største industrivirksomheder ser ud til at være kommet godt gennem finanskrisen. Samlet set er der tale om en lille stigning i beskæftigelsen på omkring fem procent.

Og når man tænker på, at industriens beskæftigelse er faldet kraftigt på landsplan under finanskrisen, er der god grund til at være stolte i Hjørring.

Direktør for Hjørring ErhvervsCenter, Bo Geertsen, havde forventet fremgangen.

- Kombinationen af optimale rammevilkår med motorvej lige til døren og kompetente og loyale medarbejdere med lavt sygefravær gør Hjørring til et meget attraktivt etableringssted for specialiseret industri, siger Bo Geertsen i en pressemeddelelse.

I Nordjylland som helhed faldt beskæftigelsen i industrien i 2008 fra 45.258 til 34.767 - en nedgang på 23 procent.


Seneste nyt

fra Nordjylland