Crowdfunding giver bedre glutenfri brød til nordjyderne

Foto: Mette Kristensen

I samarbejde med Coop vil online-bageriet Smagspaletten.dk nu udvide produktionen ved hjælp af en ny crowdfunding-platform, så kvaliteten af deres brød bliver bedre.

Danskerne er blevet vilde med glutenfri produkter. En undersøgelse fra Coop Analyse viser, at antallet af glutenfri produkter er tidoblet siden 2005. Den stigende interesse for de naturligt glutenfrie fødevarer kan også mærkes i bageriet i Hadsund. 

Online-bageriet Smagspaletten.dk er derfor nu gået sammen med Coop på en ny crowdfunding-platform, som skal give bageriet mulighed for at producere endnu mere til deres kunder. 

- Vi vil gerne have samlet 300.000 kroner sammen, som gør, at vi kan investere i en specialudviklet maskine. Så kan vi blive endnu bedre til at levere laktosefri og naturligt glutenfri produkter til danskerne, og dermed højne kvaliteteten. Maskinen er nemlig udviklet til at passe på de såbare deje, som vi arbejder med, siger Martin Jensen, der er direktør hos Smagspaletten.dk til TV2 Nord.

Det er forbrugerne, der gennem Coop Crowdfunding, kan hjælpe Smagspaletten.dk med at indsamle de penge, der skal til for at optimere produktionsfaciliteterne. Men når man har støttet med lidt penge får man også lidt igen. 

-  Vi er med i den del, der hedder hedder Reward Founding, hvor vi inviterer til arrangementer og tilbyder smagsprøver ved besøg,  holder foredrag om vores glutenfri produkter og den slags alt efter, hvor meget der støttes med, siger Martin Jensen, der er direktør hos Smagspaletten.dk.

Hos Smagspaletten.dk har de kun de naturligt glutenfrie produkter, som betyder, at ingen allergikere reagerer på produkterne, da de ikke har været i nærheden af hverken hvede, rug eller byg. Andre almindelige glutenfrie produkter, kan stadig få mange til at reagere. 

Gennem deleøkonomi kan forbrugerne nu støtte konkrete virksomheder som Smagspaletten.dk. 

- Med produktion af glutenfrit brød imødekommer Smagspaletten et ønske fra mange mennesker om at kunne få 100 % glutenfrie produkter, som samtidig smager godt. Ved at få adgang til bedre produktionsfaciliteter kan de gode produkter nå ud til endnu flere danskere. Det er vi glade for at kunne støtte op om, siger Charlotte Skovgaard, projektdirektør i Coop i en pressemeddelelse.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord