Bedre hjælp til krigsveteraner

Aalborg Kommune vil styrke indsatsen overfor hjemvendte soldater.

Når soldater vender hjem fra udsendelse kan de have brug for særlig hjælp, og indsatsen i forhold til veteranerne skal nu styrkes. Det godkendte Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Kommune på sit møde tirsdag. Tidligere har også Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkendt en styrket veteranindsats.

I øjeblikket har kommunen kontakt til 15 veteraner, der har brug for særlig hjælp, og det anslås, at er i alt er 1000 tidligere udsendte soldater i Aalborg Kommune.

Medarbejderne, der har kontakt til veteranerne skal klædes bedre på til at rådgive veteraner og deres familier, og koordineringen af tilbud til veteranerne skal forbedres.

Samtidig skal det være lettere for veteranerne at henvende sig via kommunens hjemmeside.


Seneste nyt

fra Nordjylland