Den blev lagt i 1600-tallet, sandsynligvis af biskop Jens Bircherod, gemt i bunden af en knust flaske, gravet frem igen i 1937 og nu - i 2016 - dissekeret og gennemgået og studeret af begejstrede forskere og talt om vidt og bredt.

Det er en lort, der her er tale om. En 300 år gammel én af slagsen, også kendt som bispeklumpen. Og den er slet ikke så ulækker, som man måske kunne tro - faktisk er den et af de mest interessante fund, der er gjort i Danmark, hvis man spørger Jakob Ørnbjerg, arkæobotaniker fra Aarhus Universitet.

- Altså, jeg vil sige det på den måde, at skulle jeg vælge mellem den her og et par nye guldhorn, så ville jeg helt klart tage den her. Det er meget, meget unikt. Ikke kun på dansk plan, men også på europæisk plan, siger Jakob Ørnbjerg.

For sådan en 300 år gammel lort, der er i overhængende fare for at falde fra hinanden, kan fortælle historikere mere om madvaner og fødevarekultur i 1600-tallet end noget andet tilgængeligt materiale. 

- Man kan jo sammenligne det lidt med i dag, hvor vi jo også går ud med skraldet og går på toilettet. Det er helt dagligdags ting at gøre, og vi tænker jo ikke over, at det skulle være noget, der var  værd at bevare for eftertiden. Men sådan en lort er et vidnesbyrd om vores livsstil og vores kultur. Også selv om det er noget, vi helst smider så langt væk som muligt, siger Jakob Ørnbjerg.

For i en lort - om det så er vores egen eller en for længst afdød biskops - ligger jo resterne af et måltid eller flere. Og når forskere falder over både rester af multebær, solbær, boghvede, peberkorn, rosiner og figner i bispeklumpen, er der nærmest ingen grænser for, hvilke nye oplysninger og historier de kan få ud af det.

- Og vi er først lige begyndt at undersøge lorten. Hvis vi dykker dybere ned i den, vil vi også kunne se, om biskoppen skulle have lidt af involdsorm eller parasitter, mens han levede, fortæller arkæobotaniker Jakob Ørnbjerg.