Bent Bøgsted vil give erstatning til udsatte sommerhusejere

Foto: Ib William Christensen

00:20

1 af 2

Nordjysk folketingsmedlem vil komme udsatte sommerhusejere ved Nørlev til undsætning, efter flere sommerhuse lige nu hænger på kanten af kysten

Det nordjyske folketingsmedlem Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti blander sig nu i debatten om de sommerhusejere, der i årevis har kæmpet med og mod dels voldsomme storme langs vestkysten og dels svingende politiske udmeldinger.

I TV2Nords udsendelse Tæt på X-borg sagde Bent Bøgsted mandag aften, at han mener, man skal hjælpe sommerhusejere med at komme godt derfra.

- Jeg synes, staten burde gå ind og ekspropiere de her sommerhuse, der er meget udsatte, når man ikke vil kystsikre. Så fjerner vi de sommerhus, og ejerne får erstatning og mulighed for at købe et andet længere inde i landet, siger Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti).

Han understreger, at ejerne jo ikke vidste, da de købte sommerhusene, at de ville falde i vandet. De senere år er udviklingen gået meget stærkt. Der er seneste år forsvundet langt flere meter af kyststrækningen især ved Nørlev end eksperter har forudset.

Så fjerner vi de sommerhus, og ejerne får erstatning og mulighed for at købe et andet længere inde i landet

To sommerhusejere ved netop Nørlev har netop fået rømningspåbud af Hjørring Kommune, da deres sommerhuse anses for at være til fare. For kort tid siden fik samtlige berørte sommerhusejere på strækningen langs kysten i Hjørring Kommune lov til kystsikre med såkaldt hård kystsikring, det vil sige med både store sten og sand. Men det er endnu ikke blevet en realitet, da der er en del formalia, der først skal på plads.

- Staten burde sige vi vil ikke kystsikre, når og giver folk en erstatning – om det er over stormflodsforsikringen, det ved jeg ikke, men noget skal man gøre, siger Bent Bøgsted.

Har du et godt tip?