Beredskabet fordoblet

Foto: Per Frank Paulsen

Beredskabsstyrelsen har forøget beredskabet som følge af, at DMI har udsendt stormvarsel og varsel om forhøjet vandstand.

På alle Beredskabstyrelsens jyske beredskabscentre i Thisted, Herning og Haderslev er ekstra vagthold med befalingsmænd og værnepligtige klar til at assistere kommunale redningsberedskaber og politiet, og styrelsens frivillige er blevet varslet om, at der kan blive brug for deres indsats.

Samlet er 45 befalingsmænd og værnepligtige klar til at assistere i det jyske udover de 45, der udgør det normale beredskab. Hertil kommer frivillige. Materiel og udstyr er desuden klargjort og tjekket en ekstra gang. Følg myndighedernes anvisninger og brug fornuften

- Som altid bør man bruge sin sunde fornuft - også når der er potentielt farligt vejr i sigte, lyder meldingen fra Peter Kragh, der er souschef i Nationalt Beredskab i Beredskabsstyrelsen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord