Beredskabet kan ånde ud: Få naturbrande søndag

Nordjyllands Beredskab er søndag klokken 15.00 kun blevet kaldt ud til en naturbrand. Væsentligt færre end de foregående dage.

Der har ikke skulle meget til at antænde den knastørre jord i de seneste dage. Fredag var der 26 naturbrande og lørdag blev beredskabet kaldt ud til mindst 13 naturbrande i Nordjylland. Søndag tegner sig dog noget roligere indtil videre.

- Det er nemt at overskue i dag. Vi har nemlig kun haft en naturbrand indtil videre, så det er dejligt, siger Lars Bjørnlund Chefvagthavende ved Nordjyllands Beredskab.

Mange af de seneste dages markbrande er startet af landbrugsmaskiner, der får sat ild til den knastørre jord. Lørdag aften faldt der dog nogle længe ventede dråber fra oven i Nordjylland. Om det er regnen, der sætter sit præg på brandstatistikkerne søndag er ikke noget Lars Bjørndal vil gisne om.

- Regnen kan have lagt en smule støv ned, men så meget regn har vi heller ikke fået. Det kan også handle om at landmændene køre senere på markerne i dag, men det kan også bare være tilfældigheder, siger Lars Bjørndal.

De mange brande har fået Beredskabet til at køre på højtryk. Lørdag kørte Beredskabet på Mors eksempelvis direkte fra en markbrand til den næste. Den historiske tørre sommer har sat et logistisk puslespil i gang for at overholde brandmændenes hviletid og stadig have mandskab nok til at slukke de mange brande. 

Opdatering: Klokken 20:15 Var antallet af naturbrande i Nordjylland søndag oppe på 4.

Vi talte lørdag med Nordjyllands Beredskab om den drøntravle tid. Det kan du se her. 

Seneste nyt

fra Nordjylland