Beruser gik amok på skadestuen

En 34-årig beruset mand lavede så meget ballade på skadestuen i Hjørring, at han måtte hentes af politiet. Manden blev herefter anbragt i detentionen.

Inden den 34-årige mand blev sendt på skadestuen af politiet, havde han lavet en del postyr på en Hydro Texaco tank i Hjørring.

Den 34-årige mand, som var meget beruset, var faldet igennem et glasskab. Han skar sig voldsomt flere steder.

Manden var passager i en grå/sølvmetallic Golf, som forsvandt fra tanken i al hast, da den 34-årige kom til skade. Bilen viste sig siden at være stjålet, så den 34-årige sigtes nu for medvirken til brugstyveri, butikstyveri og for at have skabt ballade på skadestuen.

Nordjyllands Politi i Hjørring efterlyser den grå/sølvmettallic Golf med indregistreringsnummer VD 32062.


Seneste nyt

fra Nordjylland