Beruset mand hoppede på bil

Tre personer anholdt efter hærværk i Lollandsgade i Aalborg.

Tre personer blev natten til onsdag anholdt efter en hærværkepisode på Lollandsgade i Aalborg.

De var alle tre stærkt berusede og var oppe at skændes højlydt og pludselig hoppede en 25-årig mand op på en bil, og han trampede hen over taget på bilen. Et vidne så hændelsen og kontaktede straks Nordjyllands Politi. Herefter blev de alle tre anholdt.

- En årvågen borger bemærkede en person gå hen over en parkeret bil i Lollandsgade i Aalborg, og derfor kunne vi rykke ud og anholde den 25-årig mand for hærværk, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Den 25-årig mand er nu sigtet for hærværk, mens en 39-årig mand og en 20-årig kvinde kan se frem til en bøde for gadeuorden.


Seneste nyt

fra Nordjylland