Beruset mand truede med jagtgevær

18-årig slap heldigt fra skænderi med sin bevæbnede far

En 18-årig kvinde blev torsdag aften truet med jagtgevær - af sin far.

Det skete ved Brønderslev, men politiet giver kun sparsomme oplysninger om hændelsen.

Nordjyllands Politi blev ved halvtitiden kaldt til husspektakler på adressen. En 46-årig mand var blevet så ophidset, at han truede sin 18-årige datter med et jagtgevær.

Han var stærkt beruset og er anberagt i arresten i Frederikshavn. Han skal afhøres senere fredag og formentlig i et grundlovsforhør, hvor der ventes krav om fængsling.


Seneste nyt

fra Nordjylland