Besøgsvenner til udviklingshæmmede

01:57

I Frederikshavn har besøgsvenner til udviklingshæmmede vist sig at være en stor succes for både de udviklingshæmmede og deres besøgsvenner.

De har stor succes med at bruge besøgsvenner til de udviklingshæmmede i Frederikshavn. Faktisk er de så populære, at der nu er venteliste for at få en besøgsven. Jørgen Pettersen fra Sæby er en af dem, der har fået sig en. 

Efter endt arbejdsdag på slagteriet, slår Jan Halager vejen forbi Jørgen Petterson. De har efterhånden været besøgsvenner i 2,5 år. 

- Umiddelbar glæde, vil jeg sige. Der er mange sjove ting, og sjove oplevelser, vi har sammen, siger Jan Halager.

Ordningen er oprettet af Frederikshavn Kommune, der i øjeblikket har 35 besøgsvenner. Udover at spille PlayStation, tager de to venner ofte på tur.

- Han synes jo, det er alle tiders, hvis han kan score en is fra mig, fordi han har ’glemt’ sine penge, siger Jan Halager.

Efter at have set, Jans og Jørgens venskab udvikle sig, er der et stigende antal udviklingshæmmede, der også ønsker en besøgsven.

Flere nyheder fra TV2 Nord