Betalte for en enkelt vare - men der var mere i bæreposen

Foto: Arkivfoto.

En yngre mand stak af fra Kiwi i Vrå, da personalet opdagede, at han forsøgte at stjæle varer i en bærepose.

Da en yngre mand klokken 21.10 tirsdag aften besøgte Kiwi i Mejerigade i Vrå, havde han angiveligt en smart plan: Fyld en bærepose med varer, betal for en enkelt vare og gå fra butikken i ro og fred.

Sådan skulle det dog ikke være. Mandens plan blev opdaget af et vågent personale, som ved kassen bad manden vise indholdet i posen.

Det havde han ikke den store interesse i, og da personalet ville tilbageholde ham, slog han fra sig, rykkede sig fri og løb fra stedet.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen.

Politiet har endnu ikke fundet frem til manden, som beskrives som en yngre mand af mellemøstligt udseende. 

Flere nyheder fra TV2 Nord