Bibliotek for de morgenfriske

Hvis du er en af dem, der vågner meget tidligt om morgenen, og ikke ved, hvad du skal få tiden til at gå med, så kan du nu tage på biblioteket i Aalborg.

Hovedbiblioteket i Aalborg holder nu åbent for de morgenfriske. Fra mandag den 8. oktober er der åbent fra kl. 8 ugens fem første dage.

Biblioteket er selvbetjent i de tidlige morgentimer frem til kl. 10. Gæsterne bliver budt velkommen af en morgenvært, som viser de morgenfriske gæster til rette.

Aalborg Bibliotekerne har de seneste år haft stor succes med lange åbningstider på lokalbibliotekerne.

- Ved at åbne biblioteket for selvbetjening mellem kl. 8 og 10 i hverdagene, ønsker vi at give endnu flere borgere mulighed for at besøge Hovedbiblioteket. Hovedbiblioteket vil dog være lidt anderledes i den nye åbningstid, for gæsterne vil ikke møde den sædvanlige betjening, men skal med vejledning fra morgenværten klare sig selv indtil klokken 10, forklarer bibliotekschef Bodil Have.


Seneste nyt

fra Nordjylland