Aalborg er klar til Danmarks største gamingfestival

00:53

Big Betty er et sandt E-sports mekka, og hun har lige parkeret foran AKKC. Så kan weekenden stå i E-sportens tegn.

En af verdens største mobile scener rullede torsdag op på forpladsen foran Aalborg Kongres og Kulturcenter. "Big Betty" er det store trækplaster, når Danmarks største gamingfestival de næste tre dage vil fylde de 24.000 kvadratmeter i Aalborg Kongres og kulturcenter med nogle af verdens bedste e-sports gamere.   

"Big Betty" kan foldes ud og blive til et ægte E-sports mekka, der er både storskærm, kæmpe E- sportsscene, og det vildeste indenfor hardware. Fra den mobile E-sports-arena afholdes der DM i Rocket League, hvor vinderen er sikret en plads til den store "The Grand Finals" i London senere på året.

Der er 45 spil-udstillere med på festivalen, og til spilmessen kan man opleve alt lige fra amatør studenterprojekter, til store etablerede virksomheder.

Alle dage afholdes der forskellige turneringer med store præmier på op til 10.000 kroner. Lørdag er der DM i spiludvikling, hvor der allerede nu er tilmeldt 20 hold. Søndag vil legenden Jakob Stegelmann fra Troldspejlet, sammen med redaktør Troels Møller anmelde, fremhæve, og dissekere spillene på bedste Troldspejlet-maner.

Den officielle åbning finder sted i morgen kl.16.00 af borgmester Thomas Kastrup Larsen, og der er gratis entre for publikum hele weekenden.

 

 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord