Bil beslaglagt

En kvinde fra Brovst har fået sin bil beslaglagt efter hun tre gange indenfor tre år har overtrådt et kørselsforbud.

Søndag eftermiddag klokken 14.40 blev en 21-årig kvinde fra Brovst stoppet af Nordjyllands Politi på Østergade i Aabybro, da hun kørte rundt i sin bil, selv om hun er pålagt et kørselsforbud. 

Det er ikke første gang, kvinden overtræder kørselsforbuddet. Det er sket tre gange indenfor de seneste tre år. Derfor valgte betjentene fra Nordjyllands Politi at beslaglægge bilen. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp.

- Hun protesterede over beslaglæggelsen, så sagen skal forelægges for retten i dag, siger Frank Liltorp mandag morgen.

Den beslaglagte bil er af mærket BMW.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland