Bil endte på hovedet i morgentrafik

Foto: Per Frank Paulsen

To biler kørte her til morgen sammen ved Skalborg. Sammenstødet var så kraftigt, at det ene køretøj endte på hovedet.

De fleste billister kender følelsen. Det er mandag morgen, og du er kommet lidt for sent ud af døren. Desperat forsøger du at indehente lidt tid i den hektiske morgentrafik.

Sådan har en kvindelig billist sikkert haft det i morges, da hun kørte over krydset ved Indkildevej og Otto Mønsteds Vej ved Skalborg.

Kvinden ville forcere krydset i sidste øjeblik, og derfor støder hun ind i en mandlig billist. Kvindens bil vælter i forbindelse med sammenstødet om på taget midt ude i krydset.

- Der er tale om en kvindelig billist, der nok har haft lidt for travlt. Hun er kørt over for rødt, men ingen af de implicerede personer er kommet noget til, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Har du et godt tip?