TV2 Nord

Bil kørte i Aalborg Havn

Bilen blev trukket op af havnen søndag aften. Foto: Jan Pedersen

Omkring klokken 18.00 søndag aften kørte en 26-årig mand i Aalborg Havn.

Den 26-årige mand fra Viborg kom i den grad på afveje, da han kørte i Aalborg havnebassin ud for Utzon Centeret i Aalborg midtby.

Da bilen røg i vandet, kravlede manden op på taget af bilen, men måtte kort efter svømme i land, da bilen begyndte at synke. Manden var blevet meget afkølet og måtte et smut på skadestuen til en kort undersøgelse efterfølgende, og hans tilstand er god.

- Det var ikke bevidst, at manden kørte i havnen, der er tale om et uheld, og det er jo ikke første gang, det sker dernede, siger vagtchef ved Nordjylands Politi, Peter Redder.

Bilen er blevet fisket op af havnebassinet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord