Bil ødelagt af fyrværkeri

Mandag aften blev en bil totalt raseret af kraftigt fyrværkeri.

Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Aage Pedersen, er der sandsynligvis tale om en crysantemum-bombe, eller lignende kraftigt fyrværkeri, som blev kastet ind i en bil, der holdt parkeret på Aggersundvej i Aalborg Øst.

Bilen brød i brand og to biler, der holdt ved siden af, fik mindre skader efter eksplosionen.

- Jeg vil gerne understrege, at denne episode intet som helst har at gøre med den igangværende konflikt i byen (mellem indvandrerbander og rockere. red.), siger Aage Pedersen til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland