Bil pløjede gennem have

Et glatføreuheld betød, at en bilist torsdag morgen, pløjede gennem en have på Hjørringvej mellem Hjørring og Sindal. Hæk, stakit og flagstang led overlast.

Der er glat her til morgen. Det måtte en bilist torsdag morgen også sande. Bilisten mistede herredømmet over sin bil, og kørte af vejen.
 
Her pløjede bilen gennem en have på Hjørringvej mellem Hjørring og Sindal.
Først gik det ud over hækken, dernæst et stakit, for til sidst at brække og flytte en flagstang ud af haven.

På trods af skaderne, skete der ingen nævneværdig personskade.
Dette er anden gang, at en bilist ender i haven.

På grund af det glatte føre, er saltsprederne sendt på vejene her til morgen.


Seneste nyt

fra Nordjylland