TV2 Nord

Bil ramt af sten kastet fra motorvejsbro på E39

02:13

Så skete det igen! Tidligt i morges var Daniel Bekby og hans 4-årige søn på vej til børnehave i Hirtshals, da de kort før Hirtshals blev ramt af masser af småsten og grus kastet ned af to mørke skikkelser på motorvejsbroen på Højrupvej. Politiet er nu på jagt efter to unge personer som Daniel Bekby nåede at observere på broen. De to formodede gerningsmænd blev set stående ved en knallert. Daniel Bekby nåede også at se den ene kaste genstande ud over broen.

To personer er set kaste sten mod bil på motorvej E39. Foto: Mogens Jørgensen

To unge mennesker har kastet sten mod en bil på motorvejen syd for Hirtshals. Foto: Flemming Christensen / TV MIDTVEST (Arkivfoto)

1 af 3

Nordjyllands Politi jagter to personer, der kastede sten fra en motorvejsbro over E39 syd for Hirtshals.

I dag klokken 07.45 kom en bilist kørende i en personbil på motorvej E39 i nordlig retning, hvor motorvejen krydses af en motorvejsbro. 

- Den mandlige fører af bilen så, at der stod to unge personer på broen. Netop som personbilen var ved at passere broen, så føreren, at begge personer kastede noget ned mod motorvejen, som ramte hans bil på motorhjelmen, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi. 

 Den ene af de to unge personer havde en styrthjelm på hovedet, og ved siden af stod en knallert. 

Læs også Stenkast på motorvej: Far havde 4-årig dreng i bilen

Føreren af bilen mente, at det var noget grus/småsten der var kastet ned på hans bil, og han kom ikke til skade ved hændelsen. 

- De to personer på broen kørte med det samme væk fra stedet på knallerten og forsvandt i vestlig retning, fortæller vagtchefen. 

Signalement:

A: Mand, ca. 185 cm og alm. af bygning. Iført sort styrthjelm med sort glas og sort jakke med pelshætte.

B: Mand, ca. 15 – 20 år, ca. 185 cm, muskuløs/lettere kraftig af bygning, dansk af udseende og kort hår. Iført en lys farvet dynejakke.

Køretøj: Scooter (muligvis PGO Hot 50) mørkeblå eller sort med hvid skrift på siden.

Politiets patruljer har været på stedet for at lave sporsikring, og sagen behandles i efterforskningscenter Hjørring.

Nordjyllands politi ser meget alvorligt på sagen og efterlyser vidner, der kan have set personerne på broen eller har kendskab til, hvem de er.

Du kan kontakte Nordjyllands Politi Ring på 114, hvis du har set eller ved noget.

 

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord