Bil snurrede rundt i tunnellen efter sammenstød med lastbil

Det nordgående spor i tunnellen var i dag spærret på grund af et mindre uheld. Foto: Privatfoto

En bilist oplevede onsdag en snurretur henover vejbanerne i Limfjordstunnellen.

En lastbilchauffør besluttede at skifte vejbane, og kom i den forbindelse til at snitte den forankørende bil. Dette sammentræf fik bilen til at dreje rundt. Det skete klokken 9:51 onsdag morgen i det nordgående spor. Det skabte noget kø, mens der blev ryddet op efter sammentræffet. 

- Bilen blev ført af en kvinde, der blev kørt til sygehuset til observation, siger Michael Elkjær, vagtchef ved Nordjyllands Politi. 

Kun bagskærmen på personbilen blev smadret. Alle vejbaner var åbne igen klokken 10.30.

Flere nyheder fra TV2 Nord