Bilejere: Kør til Nordjylland hvis bilen skal laves

Nordjyske bilejere roser deres mekanikere så meget, at de nordjyske bilværksteder scorer højest i test. Og så er de billigere end konkurrenter.

Hele tre værksteder fra Nordjylland er placeret på top-10 listen over de bedst bedømte danske værksteder.

10.000 bilejere er blevet spurgt om deres værkstedsoplevelse af autobutler.dk. På trods af at langt de fleste værksteder i Danmark er lokaliseret i hovedstadsområdet er det altså i det nordjyske, at bilejerne giver de bedste karakter til deres mekaniker.

- De nordjyske værksteder er ikke bare billigere men også langt bedre til at tale i øjenhøjde med bilejeren. De fleste af os har ikke den store viden om biler. Det kræver derfor, at værkstedet er gode til at beskrive, hvad der skal laves på bilen, forklarer administrerende direktør Christian Legêne fra autobutler.dk, som peger på, at værksteder i hovedstadsområdet til sammenligning ofte glemmer at lave ordentlige tilbud eller beskrive, hvad de har lavet på bilen.

De bedst bedømte værksteder i Nordjylland er Autocentralen i Støvring som er kåret som Danmarks næstbedste værksted, Hjørring Autoservice og Autospecialisten i Aalborg.

 

 

 

Danmarks 10 bedste værksteder


Plads           Navn                                                                                                     By                  Bedømmelse
1                    Carmax Herning - AutoPartner                Herning         5,000
2                    Autocentralen Støvring - Din Bilpartner  Støvring        5,000
3                    KM Pitstop - Teknicar         Rødovre        4,931
4                    Rødbyhavn Autoværksted - AutoPartner Rødby            4,923
5                    FG Autoservice - Bosch Car Service         Vojens           4,917
6                    Hjørring Autoservice - Hella Service Partner                Hjørring        4,917
7                    Euromaster Helsingør        Helsingør      4,909
8                    Erritsø Autoservice - AutoPlus                 Fredericia     4,909
9                    Autospecialisten - Hella Service Partner Aalborg         4,905
10                  Lundager Carservice - AutoPartner         Bramming     4,905

 


Seneste nyt

fra Nordjylland