Bilen fyldt med slagvåben

Foto: TV2/Nord

Tre mænd med tilknytning til rockermiljøet i Aalborg var i dag for retten, hvor de alle var tiltalt for besiddelse af slagvåben.

En af de tre mænd, blev idømt fire måneders fængsel for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen. 

Politiet havde fundet både golfkøller, koben, en betonsten, en mukkert og en økse da de standsede bilen med de tre mænd i tilbage i juli måned.   

Manden forklarede i retten, at de slagvåben, der blev fundet i bilen var hans, men at han ikke havde haft ulovlige intentioner med de mange slagvåben.  

De to andre blev ikke i dømt fængsel for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen, men den ene af dem måtte dog alligevel modtage en fængselsdom på fire måneder, for personvold ved en tidligere episode.

De tre blev anholdt i forbindelse med en række uroligheder omkring Hells Angels rockerborg i Nørresundby i begyndelsen af juli. 

Flere nyheder fra TV2 Nord