Biler i brand i Aalborg

Foto: Per Frank Paulsen

To biler stod i flammer i Ryesgade i Aalborg natten til søndag.

Nordjyllands Beredskab rykkede natten til søndag klokken 01.08 ud til en melding om bilbrand. Da de kort efter nåede frem, kunne de konstatere, at to biler stod i flammer.

Det fortæller Henrik Beck, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Branden efterlod de to biler med store skader, mens en anden bil, der var parkeret tæt på de brændende biler, fik mindre brandskader.

Branden er opstået i motorrummet på den ene bil. Den præcise brandårsag kender politiet ikke, ligesom de heller ikke kan sige, om der er tale om en påsat brand.

- Det kan være helt legalt, når det er opstået i motorrummet, siger politiets vagtchef, Henrik Beck.

Læs også Bilbrand på øde mark: -Det virker mistænkeligt

Flere nyheder fra TV2 Nord