Biler i frontalt sammenstød

Tirsdag eftermiddag er to biler stødt frontalt sammen i Jerslev. [b]Opdateret klokken 15.40. [/b]

To biler stødte tirsdag eftermiddag frontalt sammen i krydset mellem Flyvbjergvej og Hjulskovvej i Jerslev.

Uheldet skete, da de to kvindelige bilister kom kørende i hver sin retning. De kørte for tæt på midten af vejen og ramte frontalt ind i hinanden. De kørte begge med lav hastighed.

Den ene kvinde måtte hjælpes ud af bilen og blev kørt på skadestuen til undersøgelse for skader på nakken.

Kvinden i den anden bil slap uskadt fra ulykken.


Seneste nyt

fra Nordjylland