To biler kører sammen ved Aalestrup

To personer blev kvæstet i trafikulykken. Politiet og ambulancefolk er på stedet.

To personbiler kørte onsdag middag sammen mellem Aalestrup og Østrup. Der var to personer involveret i ulykken.

De to personer er kommet til skade, og bliver kørt på sygehuset. Ifølge Nordjyllands Politi er de ikke livsfarligt kvæstet.

- Vi arbejder på stedet med politiet og ambulance i øjeblikket, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

Uheldet skete, da den ene bil kørte ud fra en ejendom på Testrupvej, og stødte sammen med den anden bil.

Den præcis årsag til ulykken kendes ikke.


Seneste nyt

fra Nordjylland