BILIST PÅ FACEBOOK: Jeg kørte for stærkt

Den 39-årige Lasse Burholt fra Frederikshavn erkender i dag på sin facebook-profil, at han kørte for stærkt, da han i juli ramte en familiebil ved Lendum nær Sindal. Tre børn mistede livet ved ulykken.

Lasse Burholdt har de seneste dage oplevet et sandt stormvejr på de sociale medier, telefon og mail. Folk har sendt ubehagelige kommentarer til ham, efter bilinspektørens rapport onsdag, som viste han havde kørt for stærkt.

Nu tager Lasse Burholt genmæle og udtrykker sin oplevelse af ulykken på sin facebook-profil:

"Det er stik imod mine principper at dele såvel negativitet, som mit private følelsesliv på Facebook - men er desværre tvunget ud i at poste et par ord der knytter sig til den tragiske ulykke ved Lendum, som jeg var involveret i for en måned siden....

Både Onsdag og Torsdag har jeg fyldt ganske meget i formiddagsbladene - men må sande at "ingen kommentarer" snarere har skabt en del spekulation - e...ller i hvert fald stillet min troværdighed i et lidt andet lys end tilfældet rent faktisk er.

De mange krænkende og stærkt ubehagelige kommentarer, SMS og emails jeg har fået i lind strøm har ændret min opfattelse af hvad "ingen kommentarer" kan betyde...

Nu vil jeg slå fast, at jeg skam har kommunikeret ganske meget på Facebook omkring ulykken - det er blot sket i "privat beskeder" - gennem den kommunikation har der ikke har været lagt skjul på at hastigheden var over det tilladte.

Der har heller ikke hersket nogen tvivl om at jeg føler med forældrene til de dræbte børn.

Jeg kan på ingen måde bilde hverken mig selv eller andre ind, at jeg kan sætte mig ind i hvor forfærdeligt det er at miste tre børn med et slag. Heller ikke selvom jeg har tre jævnaldrende børn... der går ikke en time på dagen uden jeg tænker på ulykken: jeg kan kun gisne om hvor forfærdeligt de forældre og den øvrige familie har det.

Der har ikke på noget tidspunkt været tvivl om, at jeg kørte mere end 80 km/t - der blev afgivet forklaring til politiet under min indlæggelse - vidner på ulykkesstedet har også bekræftet, at jeg til dem fortalte, at jeg kørte for stærkt, men jeg vidste ikke hvad hastigheden var på det tidspunkt - men mit gæt i min forklaring på sygehuset er meget tæt på den fart, som bil-inspektøren har regnet frem til via avanceret software.

Rundt i svinget inden "Bredmosevej" ser jeg bilen - notere mig at den holder stille og venter på at dreje til venstre - men lige pludselig drejer den - jeg når at tænke rigtig mange ting - men har ingen mulighed for at reagere...

Da jeg kort tid efter kravler ud af min bil, går det op for mig at der var børn i bilen. Puha - det var grimt. Men det gik også op for mig at moren og den lille baby var i live.

Jeg er dybt ulykkelig på Maria og Brians vegne og håber så inderligt at de og deres lille dreng må komme bedst muligt igennem sorgen og livet må bringe dem alt det bedste.

Jeg kunne sagtens dele en masse fra timerne hos psykologen den sidste måneds tid - det er jo almindeligt at dele stort set alt på Facebook - men har som nævnt aldrig delt så private ting i det offentlige rum.

Flere har haft behov for at dunke mig oveni i hovedet - og fair nok for det - men jeg har så absolut intet behov for at dunke tilbage - med det in mente: lige pludselig står mine "fans" i en situation hvor der intet er at gøre end at tænke: "Det her kommer til at gøre meget ondt om lidt!" - og så afvente udfaldet...

Gennem den seneste måneds tid kunne jeg godt have skrevet stolpe op og stolpe ned om hvor super træls det er at være indblandet i så tragisk en ulykke. Uanset hvad - så kan ingen gøre noget om...

 

Det er hjerteskærende at læse farens beretning i BT - og jeg har fuld forståelse for al den vrede han må kæmpe med hver eneste time. Hver eneste dag. Aner ikke hvordan jeg selv vil reagere hvis jeg stod i hans del af scenariet...."


Seneste nyt

fra Nordjylland